Kode: J2WM5XDE8 - Gælder på orginalprisen
Rengøring badeværelse

Rengøring badeværelse

Effektiv rengøringsprodukter til dit badeværelse

Aldrig har det været så nemt at holde snavs, kalk og skimmelsvamp væk fra badeværelset som nu. Alle rengøringsprodukter fra Hafa er fremstillet i Sverige. De er godkendt og opfylder EU's miljøkrav med hensyn til vaske- og rengøringsmidler. Kontakt os og hør hvilke rengøringsprodukter der passer til dit badeværelse. Vores sortiment af rengøringsprodukter til dit badeværelse indeholder nogle nøje udvalgte produkter, som er udviklet til både at rengøre bruseren, blandingsbatteriet, møblerne og væggene. Vores rengøringsprodukter er sammensat så produkterne ikke mister deres oprindelige glans og uden at beskadige materialet.

10 Produkter
  • Hvordan rengører man et toilet?

    Vores toiletter har en glaseret overflade. Glaserede overflader er nemme at holde rene og er modstandsdygtige over for de fleste kemikalier. Rengør så ofte som muligt, så der aldrig opstår rengøringsproblemer. Af hygiejniske årsager anbefaler vi at man rengør toiletkummen med en separat klud. Anvend standard rengøringsmidler beregnet til porcelæn i kummen og under skyllekanten, og vask toilettet udvendigt. Undgå at bruge rengøringsmidlerne på skylleknappen og sædet, brug i stedet varmt vand og sæbe og tør efter med en klud. Dette skyldes, at porcelænsrengøringsmidler ikke er beregnet til forkromede dele / plastmaterialer og dermed kan risikere at beskadige skylleknappen ved hyppig brug. Ved kalkaflejringer eller genstridigt snavs anbefaler vi at bruge 50 grader varmt husholdningseddike: gnid det ind, lad det sidde, skyl det væk. Hvis pletterne er svære at få væk, skal eddiken sidde på natten over. Rengøringsredskaber, der indeholder hårde slibemidler, såsom ståluld og grøn fibersvamp, bør ikke anvendes. Stærke syrer, f.eks. saltsyre og svovlsyre og stærke baser, f.eks. kaustisk soda bør ikke anvendes. Løbende toiletter skal repareres så hurtigt som muligt.

  • Nem rengøring af brusekabine?

    Vores brusekabiner har store glatte overfalder og ingen dybe hak, for at være let rengørlige. For at forhindre kalk og andet snavs i at klæbe til glasset, anbefaler vi, at du skyller sæberester væk efter hvert brusebad og derefter skraber glasoverfladerne med en bruseskraber, for at få vandet væk. Et brusebad i glas, rengøres lettest ved at sprøjte eddike på det. Brug gerne 24 procent eddike, lad det sidde og arbejde i et stykke tid og tør derefter snavs og kalk af med en klud eller bruseskraber. Hvis pletterne ikke kommer let af, eller hvis du ønsker at skjule lugten af eddike, kan du også blande eddike med en smule rengøringsmiddel. Hvis du gør dette skal du opvarme eddiken, så den er lunken inden du blander det med sæben. Misfarvninger på siderne fjernes nemmest med citronsyre eller vinsyre. Brug ikke rengøringsmidler, der er ætsende, syreholdige eller slibende, da det kan forårsage permanent skade på overfladen.