GARANTI - HAFA - OP TIL 25 ÅR
Gælder for produkter købt efter 1/1 2022
Produktgarantier for Hafa:
- Badeværelsesmøbler - 25 år
- Bruser IglooPro - 25 år
- Bruser Infinity - 25 år
- Bad / håndklædetørrer / håndvask / armatur / toilet / spejle / øvrige bruser / andet - 5 år
I den lovpligtige reklamationsperiode på 2 år vil Hafa via egen serviceorganisation eller en autoriseret servicepartner efter vurdering af den konkrete sag enten reparere det defekte produkt eller erstatte det med et tilsvarende eller sammenligneligt produkt. Hafa afholder omkostninger til reparation, reservedele, arbejdsløn og eventuelle servicebesøg, forudsat at fejlen er omfattet af reklamationsretten.
Efter udløbet af den lovpligtige reklamationsperiode på 2 år kan reservedele eller erstatningsprodukter leveres uden beregning i henhold til de gældende garantibetingelser.
Reparationer, der udføres uden forudgående godkendelse fra Hafa eller en autoriseret servicepartner, dækkes ikke af garantien. Udskiftede dele tilfalder Hafa. Hvis produktet ikke længere indgår i Hafas sortiment, kan Hafa tilbyde et tilsvarende erstatningsprodukt. Valget af erstatningsprodukt foretages af Hafa. Hvis det i forbindelse med Hafas undersøgelse konstateres, at fejlen ikke er omfattet af garantien, kan forbrugeren blive opkrævet eventuelle rimelige omkostninger forbundet med undersøgelsen.
Garantibetingelser
Garantien dækker kun fabrikations- og materialefejl. Garantien gælder fra produktets oprindelige købsdato. Der skal fremvises en købskvittering, for at garantien gælder. Garantien gælder kun den oprindelige køber af de fastinstallerede produkter og kan ikke overdrages. Reklamationssagen skal anmeldes inden for en rimelig tid (maks. 2 måneder), efter at fejlen er opdaget. Hvis der ikke foretages en sådan anmeldelse til trods for, at køberen har opdaget eller burde have opdaget fejlen, mister køberen retten til at påberåbe sig garantien.
Garantien gælder ikke, hvis produktet er blevet anvendt til andet end hjemmebrug i et badeværelsesmiljø. Badeværelsesmøbler, der udsættes for direkte kontakt med rindende vand fra en bruser eller et badekar, er ikke omfattet af garantien. Garantien gælder ikke produkter, som er blevet opbevaret eller monteret forkert, som er blevet anvendt på en uhensigtsmæssig eller forkert måde, eller som er ændret eller rengjort med en forkert rengøringsmetode eller forkerte rengøringsprodukter. Garantien omfatter ikke almindeligt slid, ridser, mærker eller skader forårsaget af stød eller et ulykkestilfælde. Garantien gælder heller ikke forbrugsvarer, såsom elpærer, lysrør, LED-belysning og toiletlåg, eller ødelagte spejle eller transportskader. Garantien gælder ikke frostskader, eller hvis der er opstået skader og funktionsfejl på grund af urenheder eller kalk i vandet. Garantien gælder heller ikke skader, som er opstået i forbindelse med lynnedslag eller unormale spændingsvariationer i elnettet. Garantien dækker ikke følgeskader på grund af fejl i det leverede produkt. Garantien gælder kun i Norden. Produktet skal være tilgængeligt i forbindelse med service.
Monterings- og vedligeholdelsesanvisninger
For at kunne anvende garantien skal produktets monterings- og vedligeholdelsesanvisninger være fulgt. Monterings- og vedligeholdelsesanvisningerne ligger i produktets emballage eller kan findes på www.hafa.dk. Monteringen skal være fagligt korrekt udført.
Sådan får du hjælp
Kontakt forhandleren. Sørg for altid at gemme din købskvittering. Den gælder som købsbevis. Du skal kunne fremvise købskvitteringen, for at garantien gælder.